Ny på BORK


Er du ny på BORK?


Tænker du på at gå til ridning?

Hvis du godt kunne tænke dig at gå til ridning, men ikke helt er sikker på om det er noget for dig – så er det en rigtig god ide at komme forbi os til en prøvetime. Du kommer ned på klubben til din aftalte prøvetime i god tid, da du muligvis skal klargøre hesten inden du skal ride.



En prøvetime

For at få en prøvetime skal du kontakte Heidi på tlf.: 50 78 61 62, hun vil også kunne svre på alle jeres spørgsmål omkring ridetimer.


Hvad skal jeg have på


Når du kommer til en prøvetime eller starter til ridning er det en god ting at have lange bukser på som er lavet af noget blødt stof – og eventuelt et par handsker. Desuden skal du have en ridehjelm på når du befinder dig i staldene og i omgang med hestene – vi har hjelme, samt sikkerhedsveste du kan låne.

Du og din hjælper/forældre som er med dig, skal iføre sig lukkede og tætsiddende sko som f.eks. gummisko, gummistøvler eller andet lukket fodtøj. Sandaler, klipklapper, højhæle, træsko og andre åbne sko er ikke tilladt at have på i staldene. Hvis hestene kommer til at træde på jeres fod, kan det give grimme skader.

Brug helst gummistøvler eller sko med en lille hæl på når du skal ride, så foden ikke kan glide igennem stigebøjlen.


Husk at klæde dig på efter vejret, vi kan både være indendørs i ridehallen eller på en af vores udendørsbaner.



Hvad gør jeg


Du skal møde ca. 30 minutter før timens start og finde ridelæreren (som oftest i ridehuset). Eller kom ind i stalden og find én, som kan hjælpe dig igang.


Når du kommer til din ridetime må du forvente at skulle strigle og sadle ponyen/hesten op. Derfor nytter det ikke at komme 10 minutter før timens start.


Hvis ponyen/hesten ikke går på holdet før dit, skal du sørge for at strigle og sadle hesten op.


Start med at rense hovene for at checke, om der mangler en sko, eller der sidder sten fast i hoven.


Derefter gnubber du ponyen/hesten over hele kroppen med en gummi gnubber for at løsne skidtet og øge blodcirkulationen. Til sidst børster du ponyen/hesten med hårene, for at fjerne løse hår og det sidste skidt og sand i pelsen.

Alt dette er vigtigt, ellers kan vi risikere, at ponyen/hesten får gnavesår.


Hvis du ikke selv har dine egne strigler med, er der lånestrigler i stalden til hver hest.


Hvad koster det

Når du går til ridning, skal du betale klubmedlemsskab og et månedligt kontingent.

Priser for prøvetime og undervisning – finder du under punktet “Priser”.


Hvad kan du modtage undervisning i?

Hos os kan du ride på hold flere sammen eller få eneundervisning. Det er primært dressur der undervises i, men der vil også væe dage hvor der laves ponygames, springes og andre sjove aktiviteter med hestene.

Vi tilbyder også undervisning i spring.



Hvis I efter jeres prøvetime beslutter at I gerne vil gå til ridning, så husk at udfylde en indmeldelsesblanket. Den kan udleveres ved Heidi Ladefoged eller hentes her fra hjemmesiden.